Find rav i opskyllet

Havet ud for Fjaltring-trans er kendt for sit gavmilde lune. Når vinden har rusket i havet og lagt sig igen, kan man gå på ravjagt i opskyllet.

Man skal kigge efter det de lokale kalder “pind”. På afstand ligner det en sort bræmme af gammelt træ. Tæt på kan man se at det er gamle træstykker, fint ældet på havbunden og frigjort af strøm og hårdt vejr. Mellem de forkullede træstykker og det askelignende lag, ligger der næsten altid rav. Har man først fået øje for det, er det ikke svært at finde, og er man heldig kan man også finde store stykker, fint egnet til smykke eller blot et varigt minde om ferien ved Fjaltring-Trans!

Del:
da_DKDansk
de_DE_formalDeutsch (Sie) da_DKDansk